Forår i Vanløse

Så blev det endelig forår

TRÆÆÆÆÆÆÆT!!!!

Alfred har sovet usandsynligt dårligt i nat, hvilket medførte at jeg kun kunne lægge mig rigtigt til at sove kl 2 i nat. Og så vågner han som sædvanlig hver anden time resten af natten indtil han vågnede rigtigt kl 7.20.

Det første jeg så sagde til min mand i morges var hvorfor han ikke havde givet Alfred det tøj på jeg havde lagt frem aftenen før og om han ikke synes det var dumt at tage sin eneste skjorte uden huller i på på arbejde når nu han bare skulle i laboratoriet hele dagen. Se det er bare en rigtig god start på dagen... eller ikke! Jeg fik heldigvis sagt pænt undskyld inden han tog på arbejde.

Det er bare ikke fair at man bliver så sur og utaknemlig når man mangler søvn. I stedet burde jeg jo være glad for at Alfreds far tager ham hver morgen så jeg kan få en halv til en hel time alene i sengen. Og grunden til at Alfred sover dårligt er at han hoster det meste af natten, så det er ikke engang fordi det bare er en dårlig vane at han vågner. Men jeg håber snart det bliver bedre med Alfreds nattesøvn!!!

Endelig rask og tur til yndlingsøen

Så har mig og Alfred lige været en tur på yndlingsøen. Anledningen til at vi skulle derover var lidt trist, vi skulle til begravelse, men ellers turen var dejlig.

Alfred hyggede sig med mormor og onkel og nød i det hele taget den megen opmærksomhed. Han har været syg op til vi skulle rejse, han har haft mellemørebetændelse og da penicillinkuren var ved at være forbi havde han en hel dag med opkast og feber og dagen efter var feberen endnu højere. Og det skulle den jo ikke så gerne være når man får penicillin. Så det var afsted til læge og ørelæge, men nu går det meget bedre. Det springende punkt var da han fik zoneterapi, så gik det stærkt med at blive frisk. Det fik han om aftene mellem de to lægebesøg, og da ørelægen så på ham var der ikke rigtigt noget at se. Han så ud som alle andre snottede unger ser ud på denne tid af året. Så det var bare så dejligt!!!

Nu er der bare gang i Alfred hele tiden, det har hjulpet ham rigtigt meget at han endelig efter over 2 måneder er rask. Nu ka jeg ikke længere lade ham sidde på køkkenbordet mens jeg laver mad, for så kravler han ud over kanten. Så jeg glæder mig til at han selv kan rejse sig op ved ting, for nu vil han helst stå op ad mig hele tiden. Og ellers vil han have at vi skal gå rundt hvor han holder mig i fingrene. Og det gider jeg ikke:-)

Men som sagt, så havde vi en dejlig til Bornholm hvor vi også nåede at besøge oldefar, som kan huske hvad Alfred hedder. (Navne er ellers ikke hans stærke side) Og vi spiste svesketærte, Alfred var mest interesseret i at smuldre bunden, så der skulle støvsuges bagefter.

Se hvor glad han er!!!

Søvnløse nætter

Som så mange andre småbørnsforældre er jeg træt, træt, træt! Alfred har været forkølet mere eller mindre hele december og januar og nu har det vist sig at han har mellemørebetændelse. Det er så synd for ham at han er syg hele tiden, for jeg kan mærke på ham, nu hvor han har fået penicillin, at al den forkølelse har bremset hans udvikling. Men nu er der ved at være gang i ham igen.

Et andet minus er at jeg ikke føler at jeg har sovet i 2½ måned. Ikke fordi jeg sov godt før, for Alfred er et af de børn der bare vågner hele tiden. Men puha jeg er træt nu! Heldigvis er Alfred en glad dreng, så et smil fra ham, gør at de søvnløse nætter næsten er glemt:-)

Postbuddet prikker på pakkerne #2

Så kom pakkeposten med hvad han selv mente var et par sko, og manden havde ret. Det var ovenikøbet nogle meget meget fine sko:-)

Postbuddet prikker på pakkerne

Jeg tror at vi har verdens mest nysgerrige pakkepost, som altid skal kommentere det han kommer med. I går blev den nye bærbare leveret med et. "Nå der skal en ny maskine til?" Jeg kan ikke lade være med at svare på sådanne spørgsmål og begiver mig ud i en længere forklaring om at min mand computer pludselig ikke virker mere og at vi ikke kan undvære den, så derfor får jeg en ny min mand kan bruge mens den gamle er til reperation.

Hvis han ikke kan se hvad der er i pakken, så kommenterer han i stedet afsenderen. I december havde jeg været hos mine forældre og der var nogle ting jeg ikke kunne have med hjem i kufferten, så de sendte en pakke. Da han afleverer den, skal han lige læse op at det er fra Christensen i Rønne, hvortil jeg så siger: "Ja, det er mine forældre"

Det er ikke fordi det generer mig at han kommenterer, for det er meget hyggeligt at snakke med voksne mennesker når man er på barsel (og også ellers), det er bare lidt underligt. Men måske er det bare mig der ser ud som om mine pakker gerne vil kommenteres. Mit gamle pakkepostbud spurgte da han leverede en ny mobiltelefon om hvad jeg skulle med den gamle og om han måtte købe den til sin søn. Så jeg solgte telefonen for 100 kr til postbuddet.

Svigermor

Jeg har lige haft besøg af min svigermor og selvfølgelig Alfreds farmor, som jo er en og samme person. Det var en rigtig hyggelig dag og Alfred hyggede sig med farmor. De spiste klejner, så på alt hans legetøj og tumlede. Jeg glæder mig til at farmor og farfar flytter herover fra yndlingsøen, så Alfred kan lære dem rigtigt at kende (og så har vi nogen til at passe guldklumpen).

Det er dejligt med gode svigerforældre!