Alfred hyggede sig med mormor og onkel og nød i det hele taget den megen opmærksomhed. Han har været syg op til vi skulle rejse, han har haft mellemørebetændelse og da penicillinkuren var ved at være forbi havde han en hel dag med opkast og feber og dagen efter var feberen endnu højere. Og det skulle den jo ikke så gerne være når man får penicillin. Så det var afsted til læge og ørelæge, men nu går det meget bedre. Det springende punkt var da han fik zoneterapi, så gik det stærkt med at blive frisk. Det fik han om aftene mellem de to lægebesøg, og da ørelægen så på ham var der ikke rigtigt noget at se. Han så ud som alle andre snottede unger ser ud på denne tid af året. Så det var bare så dejligt!!!
Nu er der bare gang i Alfred hele tiden, det har hjulpet ham rigtigt meget at han endelig efter over 2 måneder er rask. Nu ka jeg ikke længere lade ham sidde på køkkenbordet mens jeg laver mad, for så kravler han ud over kanten. Så jeg glæder mig til at han selv kan rejse sig op ved ting, for nu vil han helst stå op ad mig hele tiden. Og ellers vil han have at vi skal gå rundt hvor han holder mig i fingrene. Og det gider jeg ikke:-)
Men som sagt, så havde vi en dejlig til Bornholm hvor vi også nåede at besøge oldefar, som kan huske hvad Alfred hedder. (Navne er ellers ikke hans stærke side) Og vi spiste svesketærte, Alfred var mest interesseret i at smuldre bunden, så der skulle støvsuges bagefter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar